691

Optakt til lørdagens kamp mod Thisted

Senior nyheder
8. september 2011 - 10:26 af: Martin Pehrson

- Ligabold.dk har snakket med træner Henrik Gudmandsen




1. Hvad er dine forventninger til kampen?
 Jeg ved at alle spillere, ledere og støtter omkring Viby IF vil gøre alt for, at vi får points mod Thisted lørdag. Nu har vi været lige-ved-og-næsten nogle gange, så naturligvis vil vi meget gerne på tavlen nu. I seneste kamp i Varde var vi igen tæt på, så nu vil vi altså gerne have det tippet over til vores fordel...
2. Hvad er dit kendskab til modstanderen?
 Vi har jo en lile koloni fra Thy spillende i Viby, så kendskabet er vel okay. Vigtiger er dog spørgsmålet, om vi selv kan spille op til vores bedste - men samtidig også undgå at lave de fejl, som har kostet dyrt i de foregående kampe.  

3. Hvad vil en sejr i den forestående kamp betyde for jer?
 Den vil da helt sikkert give et boost i forhold til de kommende kampe for Viby i 2. division. Vi har hele tiden vidst, at denne sæson ville blive meget svær, men samtidig ved vi da også, at vi nu kommer til at møde modstandere, som vi sagtens kan måle os med.  

4. Hvor og hvornår spiller?
 Lørdag kl. 13:00 i Viby