1. Hvad er din umiddelbare reaktion på kampen?
- Kjellerup var meget tæt på scoring i overtiden, så netop i det sekund var vi glade for det ene point. Og set over hele kampen havde Kjellerup da også de største chancer - bla. et skud på stolpen - så de kunne sagtens have taget sejren. Men vi havde dog også vores gode perioder i kampen, hvor vi producerede okay chancer. Gode indlæg hvor den sidste centimeter manglede, stor chance 5 min før tid som røg lige forbi stolpen, og andre lige-ved-og-tæt-på viser meget om en 0-0 kamp, som ikke var kedelig at se på for de fremmødte. På en "heldig" dag havde vi taget alle 3 point, men alligevel kan vi ikke være helt utilfredse med det ene...
2. Hvordan vurderer du modstanderen efter kampen?
- Jamen, Kjellerup har da et hold, som under ingen omstændigheder må smide denne sikre oprykning, som de så flot har siddet på gennem hele sæsonen. De har stærke spillere på så godt som på alle pladser, men måske er denne sikre føring i rækken med til at give dem en smule gummiben, for deres præstationer gennem foråret har vel ikke været helt som forventet - hvad 3 gange 0-0 i træk måske også viser. De har dog et forspring på 6 point nu, så mon ikke de kører oprkningen stille og roligt hjem sammen med Odder...
3. Er der nogle spillere som du vil fremhæve efter kampen?
- Der bliver internt altid kåret en "Kampens Spiller" efter vores kampe. Det var meget jævnbyrdigt denne gang, og det viser meget godt, at vi som hold klarede os fint igennem kampen mod rækkens nummer 1.
Henrik Gudmandsen