1. Hvad er din umiddelbare reaktion på kampen?
- Jeg synes ikke man kunne fortænke os i at være skuffede over resultatet lige efter kampen, for på en god dag havde vores angribere/midtbanespillere kunne sætte en hel del flere mål ind på deres personlige fodbold-CV, hvis skarpheden ellers havde været til stede i lørdags. Det var den desværre ikke helt denne dejlige sommerdag i Løgstør, og vi må da også konstatere, at hvis uheldet for alvor havde været efter os, havde Løgstør taget sejren på en friløber et par minutter før tid. Vi spillede faktisk en flot kamp og skabte nok en del flere chancer, end vi normalt plejer at gøre i DS-kampene.
2. Hvordan vurderer du modstanderen efter kampen?
- En meget stærk enhed, som ikke tager unødvendige chancer bagi, og som spiller meget direkte når de har erobret bolden. De har kloge folk løbende rundt og en meget dygtig - og hurtig - angriber liggende helt fremme. Og så har de en god energi inde på banen, som har givet dem flot med points.
3. Hvordan ser situationen ud for jer rent tabel-mæssigt inden de sidste kampe?
- Det ser i hvert fald ud til, at vi nu får to meget spændende afslutningskampe i turneringen. Og med 2 points op til 2. pladsen og 5 ned til 4. pladsen, kan vi sagtens håbe på et play-off spil med 3. erne fra de to andre DS-rækker. Vores målsætning om at spille med helt til det sidste er dermed opfyldt...