De sidste fire kampe i efteråret bød på en sejr, to uafgjorte og et nederlag. Giver det anledning til fornyet optimisme og tro på, at vi i Viby også har et divisionshold efter sommerferien?
Der var jo en rigtig stor glæde over sejren i den sidste kamp i Lindholm tilbage i november, og sammenholdt med, at vi også i de foregående 5-6 kampe faktisk var rigtigt godt spillede, har vi en rigtig god tro på et resultatmæssigt godt forår.
Da vi først havde indstillet os til divisionsfodbold og kunne se hvad det krævede, kunne vi godt være med.
Hvad vil der i perioden frem til sæsonstarten være fokus på?
En af de ting vi erfarede i de første kampe i 2. division, var det, at mange af vores modstandere var i væsenligt bedre "stand" i vi selv var, og dette skal vi naturligvis rette os ind efter.
Vores DS-tempo og en meget kort opstart efter sommereferien var slet ikke nok i forhold til, at flere af vores modstandere måske havde trænet 5-6 gange ugentligt op til sæsonstarten. Sidste vinter fokuserede vi meget på det konditionelle, som efterfølgende gav gode resultater i forårets kampe.
Vi skal være i ligeså god form som vores modstandere, når vi starter op igen med turneringskampe den 1. april.
Vil der i forhold til tidligere sæsonopstarter blive trænet mere eller mindre ?
Der vil blive trænet mere. Vi starter stille og roligt op fra lørdag den 14. januar med 3 gange ugentlig træning, og mængden bliver - alt efter vejr og vind - efterhånden derefter skruet op til mellem 3- og 4 gange ugentlig træning + træningskampe.
Det er vældigt positivt for Mark og jeg, at det er spillerne SELV, som er kommet med ønsket om en øget træningsmængde, for det viser os også, at spillerne har tænkt sig at få et posisiv forår i 2. division.
Hvilke træningskampe er allerede planlagte?
Lørdag 21. januar 14:15
Kunstgræs i Randers - Randers U19
Lørdag 28. januar 13:00
Grenaa - FC Djursland
Lørdag 4. februar
TEAMBUILDINGDAG
Søndag 5. februar 14:00
Kunstgræs hos AGF - Kjellerup
Lørdag 11. februar 14:00 (?)
Kunst? Fremad
Lørdag 18. februar 14:00 (?)
Kunst? Randers DS I Viby ? måske søndag?
Lørdag 25. februar 12:00
Hobro
Lørdag 3. marts ?
Kunst? - Odder
Lørdag 10. marts ?
Kunst? - Brabrand
Fredag 16. marts 18:30
Kunstgræs i Skovbakken - Skovbakken!
Lørdag 24. marts ?
Kunst? - Skanderborg