
Interview med Henrik Gudmandsen til Ligabold.dk
1. Hvordan ser du kampen?
- En stærk vind gjorde sin skyldighed i kampens forløb. Selvom vi egentligt startede okay i den stride modvind, var vi alligevel bagud med to allerede efter 8 minutter, og så var det ellers op ad bakke. Fredericia pressede godt på og vi havde svært ved at få spillet bolden fremad. Alligevel havde vi et par chancer, som til træning helt sikkert havde fået nettet til at blafre. Sådan er virkeligheden så bare ikke altid, og i slutminutterne var vi så meget heldige med ikke at komme yderliger bagud, da Fredericia fik en stor chancen som angriberen efterfølgende valgte at sparke på stolpen. Vi havde dog en god tro på tingene til 2. halvleg, og fra start sad vi helt og aldeles på boldbesiddelsen og pressede Fredericia helt tilbage. Store chancer blev brændt og vi skulle helt frem til omkring de 15 minutter, før den første scoring kom. Troels Bugge satte indersiden på et hårdt, fladt indlæg fra venstre, og presset blev om muligt endnu større ned mod Fredericia's mål. Udligningen kom da Martin Dancer Kristensen på et frispark fra venstre fik god hjælp af vinden, og pludselig havde vi udlignet med 20 minutter igen. Trods et fortsat pres og chancer til os - overlæggeren ryster vist stadig dernede - forblev måltavlen på de 2-2 og efter kampen var fornemmelsen både glæde efter at havet været under med to, men også ærgelse over vores chancer i en flot 2. halvleg. Vi har fået en ok start med 4 point, men de kommende par uger vil vise, om vi skal med i de sjove kampe sidst turneringen. Vi spiller nu 4 kampe på 2 uger med start allerede på onsdag i Åbyhøj.
2. Overraskede modstanderen dig?
- Fredericia har jo noge typer på holdet, man altid skal have et vågent øje på. Jeppe Hansen holdt vi godt nede, mens det knep lidt mere med Christer George og Martin Henriksen. Fredericia kan være rigtigt stærke på dagen, mens de i andre kampe måske ikke har så stærk en bredde. Der var som sådan ikke noget overraskende ved dem, men de få rigtigt dygtige spillere kan man aldrig rigtigt gardere sig imod.
3. Er der nogle spillere som du vil fremhæve efter kampen?
- Holdet var sammen om den dårlige 1. halvleg og stod igen sammen om den gode 2. halvleg.
--
4. Kan jeg få dig til at skrive jeres målscorer fra weekendens kamp, så vi kan holde topscorerlisten ajour?
- Troels Bugge og Martin Dancer Kristensen