- En dejlig bane stod klar til os i Torsted, og der var derfor lagt op til en god kamp mellem to hold, som gerne vil spille fodbold langs græsset.
Vi startede forårskåde op med højt tempo og pres langt fremme, og dette gav os et fint overtag de første 20-25 minutter. Vi skabte flere gode chancer og det var derfor ikke helt naturstridigt at Troels Bugge bragte os foran efter en fin stkning i dybden fra Thomas Mølgård. Og forøvrigt stor ros til dommeren for at anderkende målet, trods protester fra op til flere af Hattings spillere. Og igen må læren om at fortsætte spillet indtil dommeren har fløjtet, tages frem fra gemmerne og sendes videre til Hatting. For målet var helt korrekt udført, selvom vi havde en spiller i IKKE strafbar off-side.
Målet fik os desværre til at falde gevaldigt i tempo og boldomgang, og Hattings mange teknikere tog helt og aldeles over. Vi kom under pres og målmand Torsten måtte hive en refleksredning frem til slut i første halvleg fra ellers giftige Anders Nordstrøm. Vi gik tilfredse med resultatet til halvleg, men i baghovedet var samtidig en fornemmelse af, at boldovertaget til Hatting skulle stoppes.
Et par gule kort efter hinanden til os fra starten af anden halvleg, fik dog Hatting endnu længere frem på banen, mens vi sporatisk håbede på en kontra med efterfølgende andet mål til os. Jacob Serwin valgte midt i halvlegen at dække målet bag målmand Torsten, da bolden var på vej i vores målnet og heldet var for alvor med os. Hatting spillede bolden rundt som de er rigtigt dygtige til, men vi skabte efterhånden også kontrachancer. Og på en af disse lukkede Henrik Skinny til allersidst kampen til 2-0 og årets første sejr kom dermed til Viby.
2. Overraskede modstanderen dig?
- Der var intet som overraskede, hverken for jeg selv eller for Viby-spillerne. Hatting har en række dygtige spillere og hvis det kører for dem, skal der meget til at vinde over dem. Kampen kunne have gået til begge sider, men måske ville vi det bare en lille-bitte smule mere end spillerne fra Hatting. Alle kampene i JS1 bliver som udgangspunkt tætte og så må man ved hårdt arbejde prøve at få et resultat med hjem. Vores spillere var meget trætte efter kampen, men arbejdet hjalp og det er vi glade for.
3. Er der nogle spillere som du vil fremhæve efter kampen?
- Heldigvis arbejder vi rigtigt godt sammen som hold, og dette vil give os flere sejre.
--
4. Kan jeg få dig til at skrive jeres målscorer fra weekendens kamp, så vi kan holde topscorerlisten ajour?
- Troels Bugge og Henrik Dam Skinny