Cheftræner, Rasmus Leth-Nissen, ser her tilbage på mødet med Vatanspor.
Hvad er din reaktion på kampen og hvad blev kampens resultat?
- Vi vandt 1-0 i en virkelig god Serie 1 kamp. Der var virkelig nerve og intensitet i enhver duel. Desuden blev der spillet noget rigtig godt fodbold og så var det jo to forskellige stilarter der tørnede sammen. Vi spillede en superkamp og fulgte vores aftaler til punkt og prikke ? det var fedt! Så fik vi endelig gjort tingene helt færdigt og det er vi glade for.
Hvordan vurderer du modstanderen efter jeres opgør?
- Jeg synes Vatanspor har et super godt hold. Deres styrke er, at de næsten må gøre alt og der derfor er mange individualister der bare kan slå sig løs. Samtidig må jeg også sige, at på det taktiske falder de ind imellem lidt sammen og det er så deres svaghed. Men vi har spillet to fantastisk intense og spændende fodboldkampe mod dem her i efteråret. Og der skal jo to gode fodboldhold til at skabe en god kamp.
Er der nogle spillere som du vil fremhæve efter kampen?
- Ja, jeg må nævne, at vi havde to matchvindere i dag. Kasper Ø. Hansen scorede et flot mål og viste det niveau vi hele tiden har vidst han havde. Troels i målet tog igen i dag en stor chance i slutningen. Desuden vil jeg gerne nævne vores to centrale midtbanefolk. Jeppe Kynde og Bjørn Christensen bandt det hele sammen og det var afgørende for vores organisation.